Kørekort til bil i Horsens
Hos Danmarks største køreskole!
Hos Lisbeths Køreskole i Horsens, står vi klar til at hjælpe dig med kørekort til bil. Køreskolen har 30 års erfaring, så vi ved, hvad der virker og kan tilrettelægge det bedste forløb for dig.
Du får: Top kvalitet til rimelig pris
Fordi:
- Vi har afdelinger i 12 større byer
- Har mange kørelærere til at tage sig af dig
- Eget køretekniske anlæg
- Tilbyder kørekort til Bil, MC og Trailer
- Uddanner kørelærere
- Efterudanner kørelærere
- Er godkendt kursuscenter for Race Marshal og Trafik officials
- Afholder køretekniske kurser til bil og MC
Vores mål: Du skal bestå første gang!
Vores mål er at du består både teori og køreprøven første gang. Har du brug for flere lektioner end lovkravet, har du i Lisbeths Køreskole ubegrænset teori uden merudgift. Kørelektioner betaler du som der står på prislisten. Lovpakken/lovkravet er lovgivningens minimum krav.

Åbnings- og undervisningstider
Teori:
Teorilokalet er åbent for undervisning fra kl. 15.00 til 19.30 mandag, tirsdag, onsdag og torsdag. Du vælger det hold og det tidspunkt der passer dig bedst under tilmelding. Undervisningen starter enten kl. 15:00 eller kl. 16:30 og varer i begge tilfælde 3 timer.
Køretimer:
I samarbejde med din kørelærer aftales kørelektioner. Som hovedregel foregår kørslen mandag – fredag mellem 08 og 18
Spørgsmål og svar
- Hvornår må jeg starte?
Du må tidligst starte på køreundervisning 3 måneder, før du fylder 17 år se mere om reglerne for kørekort som 17 årig her https://www.sikkertrafik.dk/raad-og-viden/i-bil/koerekort-til-17-aarige
- Værd at vide om teoriundervisningen
Alle køreskoler skal rette sig efter den samme lovgivning. Køreskolerne skal følge en undervisningsplan. Ifgl. undervisningsplanen til kategori B, som du kan se på politi.dk, skal alle elever have udleveret 2 lektionsplaner. En lektionsplan (logbog) er et lille hæfte, der er en plan over undervisningen. Man kan se i lektionsplanen, hvad man skal undervises i i den efterfølgende teori- elle kørelektion. Den ene lektionsplan (kørelærerens eksemplar) skal køreskolen opbevare. Det er i dette eksemplar, som både eleven og kørelæreren underskriver i, når lektionen er gennemført. Det andet eksemplar af lektionsplanen får eleven med hjem og kan dermed følge med i forløbet.
I teoriundervisningen giver undervisningsplanen mulighed for, at man kan benytte følgende hjælpemidler: It- baserede undervisningsprogrammer, video, lysbilleder, PowerPoint, teoribog og lignende.
Lisbeths Køreskole har valgt at benytte It-baserede undervisningsprogram sammen med tavleundervisning. Eleverne får alt lovmaterialet via et It-baseret undervisningsprogram og efterfølgende behandles samme lektion på klassen, som ”gammeldags” tavleundervisning.
En anden ting man skal være opmærksom på i kørekortforløbet er, at ifgl. lovgivningen må man ikke have pause i mere end 3 måneder. Dvs. der må ikke være mere end 3 måneder mellem de datoer, der står i lektionsplanen (logbogen). Prøverne hverken teori- eller køreprøve tæller med som en dato. De datoer, der tæller med skal være en teori- eller kørelektion, hvor eleven har modtaget undervisning af kørelæreren. Hvis eleven har pause i mere end 3 måneder, skal eleven som hovedregel starte forfra med køreundervisning.
Eleven må være fraværende en gang i teoriundervisningen. Hvis eleven er fraværende mere end en gang skal han/hun flyttes til et andet hold, der som regel er 14 dage efter (vi starter de fleste steder hold hver 14. dag).
- Hvordan er undervisningsforløbet?
Du skal møde til teori 1 gang om ugen, hvilket er den ugedag du starter og det klokkeslæt du starter. Du får udleveret plan for hele forløbet ved start.
Teoriforløbet varer 8 uger og du skal have kørt minimum 14 lektioner på de 8 uger. Hele forløbet varer ca. 2,5-3 måneder.
Du behøver ikke at medbringe lægeerklæring og førstehjælpsbevis til holdstart, men vi vil bede dig om det hurtigst muligt.
Teoriundervisningen er dels på PC og dels klasseundervisning.
Køreundervisning starter på lukket øvelsesplads (lovpligtigt 4 lektioner). Herefter skal du ud at køre i den almindelige trafik (lovpligtigt 16 lektioner på vej) og til sidst skal du på et køreteknisk kursus (glatbane – lovpligtigt 4 lektioner). Når du har haft de kørelektioner, der passer til dit behov, skal du til køreprøve. Vi skal være sikre på, at du kan begå dig i trafikken, så du ikke er til fare for dig selv eller andre.
- Hvornår kan jeg komme til teoriprøve?
Du kan blive indstillet til teoriprøve 1 måned, før du fylder 18 år (17 år, efter 1. januar 2017). Du skal have kørt mindst 14 kørelektioner og have haft den tilsvarende teoriundervisning. Lægeerklæring og førstehjælpsbevis skal være afleveret og godkendt af borgerservice, før vi kan bestille teoriprøve.
- Hvornår kan jeg komme til køreprøve?
Du skal være fyldt 18 år (17 år, efter 1. januar 2017) og have været igennem alle lektionerne i lektionsplanen. Det er selvfølgelig individuelt, om du kan nøjes med de 16 kørelektioner i lovpakken eller du skal have flere. Vi lærer ikke alle på samme måde. Vores målsætning er, at du skal bestå første gang du går til teori/køreprøve.