Undervisningsforløb for kørekort til motorcykel
Betingelser for erhvervelse af kørekort til MC:
Kørekort til lille MC* kan udstedes til personer, som er fyldt 18 år og bestået en teoretisk og praktisk prøve.
Kørekort til stor MC* kan udstedes til personer der har mindst 2 års erfaring med lille motorcykel med baggrund i kørekort kategori A eller er fyldt 21 år og har bestået køreprøve på stor MC.
* lille MC = ”en tohjulet motorcykel uden sidevogn med en motoreffekt på højst 25 kW, en egenvægt på mindst 125 kg, et slagvolumenpå over 120 cm3, og en tophastighed på mindst 100 km/t i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse.”
* stor MC = ”en tohjulet motorcykel uden sidevogn med en motoreffekt på højst 35 kW i henhold til køretøjets standardtypegodkendelse.”
Forløb:
Teori:
Teoriundervisningen foregår dels på pc og dels som klasseundervisning.
Med interaktiv teoriundervisning (pc) får du mange fordele. Du kan møde til teoriundervisning, når det passer dig. Når du har haft en kørelektion spørger kørelæreren, hvornår, du går i teorilokalet igen. Siger du, at du går til teori onsdag, kan du få en køretid torsdag. Det er hele tiden dig, der bestemmer tempoet. Vores undervisningssystem hedder teoriundervisning.dk Dette undervisningssystem giver dig mulighed at arbejde hjemme ved din egen pc med det samme undervisningssystem, som vi har i teorilokalet. Du får udleveret et password første gang, du kommer til teori. Dette password skal du bruge i teorilokalet og også hjemme, så du kan repetere og øve dig på prøver.
Du skal blot huske, at for at du kan få underskrift for teorilektionen, skal du have taget den i teorilokalet, hvor der altid er en kørelærer til stede, så du kan få svar på eventuelle spørgsmål.
Med undervisning på pc får du først og fremmest en frihed til at indrette undervisningen efter de tidspunkter, du har tilrådighed. Det betyder meget for din indlæring, at undervisningen ligger på tidspunkter, der passer dig, frem for at du skal møde en bestemt aften om ugen, hvor du måske stressed og umotiveret. Du lærer mest og bedst når motivationen er der.
Vi har hver uge klasseundervisning, hvor vi underviser i forskellige emner fra lektionsplanen, og også afvikler prøver. Du har mulighed for at påvirke den mundtlige undervisning ved at ønske et bestemt emne, som måske er svært for dig.
Vi har rigtig gode erfaringer med denne undervisningsform, der er en blanding af pc- og klasseundervisning.
Vi har en virkelig god beståelsesprocent både i teori og praksis.
Vær opmærksom på at, du aldrig er alene i teorilokalet. Der er altid og der skal være en kørelærer til stede, der kan hjælpe dig. Vi vil så gerne hjælpe, så vi er i konstant aktivitet for at besvare spørgsmålene.
Teori og praksis skal følges ad, således at du efter hver teorilektion skal ud Din køreundervisning starter på lukket øvelsesplads (lovpligtigt 4 lektioner). Herefter skal du ud i den almindelige trafik (lovpligtigt 13 lektioner, 2-års reglen 8 lektioner) og til slut skal du gennemgå et køreteknisk kursus (lovpligtigt 5 lektioner).
Kørelektioner skal selvfølgelig tilpasses dit behov. Kørelektionerne starter altid fra Kolding Køretekniske Anlæg, hvilket giver dig mulighed for at køre et par opvarmnings runder på lukket plads, før du kører ud på vejen
Dine MC kørelærere er: Kaj Dollerup 20331501 & Heinz Lorentzen 20838701& Kim Holst 31324018 & Dan Eskildsen 23436189
