Undervisningsforløb for kørekort til bil
Startbetingelser m.v.:
Du må starte på køreundervisning 3 måneder, før du fylder 18 år.
Teoriundervisning kan ikke skilles fra praksis. Teori og køreundervisning foregår sideløbende. Det er meningen at du efterfølgende skal ud og prøve i praksis, hvad du har lært i teori. Dette er fastsat ved lov (jævnfør undervisningsplan og kørekortbekendtgørelsen).
Teoriundervisning.
Teoriundervisningen foregår dels på pc og dels som klasseundervisning.
Med interaktiv teoriundervisning (pc) får du mange fordele. Du kan møde til teoriundervisning, når det passer dig. Når du har haft en kørelektion spørger kørelæreren, hvornår, du går i teorilokalet igen. Siger du, at du går til teori onsdag, kan du få en køretid torsdag. Det er hele tiden dig, der bestemmer tempoet. Vores undervisningssystem hedder teoriundervisning.dk Dette undervisningssystem giver dig mulighed at arbejde hjemme ved din egen pc med det samme undervisningssystem, som vi har i teorilokalet. Du får udleveret et password første gang, du kommer til teori. Dette password skal du bruge i teorilokalet og også hjemme, så du kan repetere og øve dig på prøver.
Du skal blot huske, at for at du kan få underskrift for teorilektionen, skal du have taget den i teorilokalet, hvor der altid er en kørelærer til stede, så du kan få svar på eventuelle spørgsmål.
Med undervisning på pc får du først og fremmest en frihed til at indrette undervisningen efter de tidspunkter, du har tilrådighed. Det betyder meget for din indlæring, at undervisningen ligger på tidspunkter, der passer dig, frem for at du skal møde en bestemt aften om ugen, hvor du måske er stresset og umotiveret. Du lærer mest og bedst når motivationen er der.
Vi har hver uge klasseundervisning, hvor vi underviser i forskellige emner fra lektionsplanen, og også afvikler prøver. Du har mulighed for at påvirke den mundtlige undervisning ved at ønske et bestemt emne, som måske er svært for dig.
Vi har rigtig gode erfaringer med denne undervisningsform, der er en blanding af pc- og klasseundervisning.
Vi har en virkelig god beståelsesprocent både i teori og praksis.
Vær opmærksom på at, du aldrig er alene i teorilokalet. Der er altid og der skal være en kørelærer til stede, der kan hjælpe dig. Vi vil så gerne hjælpe, så vi er i konstant aktivitet for at besvare spørgsmålene.
Køreundervisning:
Din køreundervisning starter på lukket øvelsesplads (lovpligtigt 4 lektioner). Herefter skal du ud at køre i den almindelige trafik (lovpligtigt 16 lektioner på vej) og til sidst skal du på et køreteknisk kursus (glatbane - lovpligtigt 4 lektioner). Når du har haft de kørelektioner, der passer til dit behov, skal du til køreprøve. Vi skal være sikre på, at du kan begå dig i trafikken, så du ikke er til fare for dig selv eller andre.
Åbningstider:
Åbningstider varierer i de enkelte byer, se åbningstiderfor din køreskole under "Find din by".
